… sådan kan man desværre ikke lade være med at tænke om det nu lukkede Gerolsteiner-hold. Nu er det kommet frem at også Stefan Schumacher var positiv til OL. Han har jo så karantæne i forvejen pga. brug af EPO Cera under Tour’en. Man kan selvfølgelig ikke skærer alle over én kam. Men man føler ikke at holdet har haft en særlig skarp egenkontrol, når stærke folk som David Rebellin, Stefan Schumacher og tidligere også Danilo Hondo har kunnet eksperimenterer med medicinskabet.
Det sender desværre endnu flere skygger ind over tysk cykelsport, som i forvejen lider under offentlig hysteri. Men på den anden side kan man heller betænke folk i at blive mistænkelige, når afsløringerne bliver flere og flere. Og mistanken havner jo desværre så på de mange unge tyske talenter som holdet har haft på løningslisten, da de stadig eksisterede.
38 årige David Rebellin er angiveligt røget i fælden i forbindelse med de olympiske lege i Beijing, hvor han vandt sølv. Det skulle være en positiv EPO CERA prøve. Samme stof som Schumacher og Ricco havde snust for meget til.
Det gør altid ondt, når en stor og respekteret rytter bliver snuppet. Men man har efterhånden vænnet sig til det, og Rebellin hører til den generation af ryttere, hvor man har måtte sande at man stort set ikke kan stole på nogen.
En interressant følge af denne sag kunne være, at Andy Schleck faktisk kan blive angivet som vinder af begge Ardennerklassikere, Fléche Wallonne og Liége-Bastogne-Liége. Men det er han vel ved at være vant til. Ret beset vandt den unge Saxobank-rytter jo nok Giro d’Italia i 2007 med hans 2. plads. Danilo di Luca blev efterfølgende hvirvlet ind i en masse doping anklager, som han aldrig rigtig kom ud af igen.
Der kommer et tidspunkt for ethvert talent, hvor han må leve op til forventingerne og bevise at han virkelig ER et talent. Det gjorde Andy Schleck så sandelig i går, da han vandt Liége-Bastogne-Liége og dermed reddede foråret for det danske hold.
Team Saxobank leverede en formidabel indsats. Deres klare målsætninger om at dominerer løbet blev indfriet til fulde, og da Andy stak af fra favoritgruppen var der ingen der kunne hente ham igen.
1:43 henne i dette klip kan du se hans afgørende ryk, som i sidste ende førte til sejren
1993 er et kært minde i min cykelhukommelse. Dengang vandt Rolf Sørensen Ardenner-klassikeren Liége-Bastogne-Liége i silende regnvejr foran ingen ringere en Tony Rominger fra Scvweiz. Samme år blev også en fænomenal dansk Tour med etapesejre til både Skibby og Riis, som fik sit store gennembrud dette år. Rolf Sørensen kørte også en flot prolog og var med til at vinde holdløbet med GB-MG.
Men nok nostalgi. I morgen søndag køres årets udgave af Liége-Bastogne-Liége. Det bliver nok ikke til en dansk sejr denne gang. Men det kan sagtens blive sejr for et dansk hold. Team Saxobank har nok andenpladser i år, og kan redde foråret hjem med en sejr i dette løb.
En af storfavoritterne er Andy Schleck, som var lige ved og næsten i onsdagens Fléche Wallonne. Bliver Frank Schleck også klar efter hans hjernerystelse i Amstel, kunne han også godt være med i finalen. Det kunne være sjovt, at se de to brødre afgøre det mellem sig.
Den største favorit i mine øjne må dog være Alejandro Valverde. Han har vundet løbet to gange før, og er klart den hurtigste hvis der kommer en gruppe hjem, som skal spurgte om det. Her ville han nemt kunne slå Schleck-brødrene, men også en Rebellin, Cunego eller Gilbert.
Der skal i hvert fald nok blive kørt ræs. Transmissionen begynder kl. 14:00 på Eurosport og kl. 14:55 på TV2, hvis man orker at høre Sørensen kloge sig om dengang han havde gode ben ;o)
… men desværre blev det “kun” til endnu en andenplads for Team Saxobank. Og ja, denne type løb er virkelig Davide Rebbelins speciale. Læg mærke til det flotte forarbejde af Nicky Sørensen i starten af den afsluttende stigning.