Team Saxobanks Giro-hold
May 1, 2009
Fabian Cancellara, Jens Voigt, Kasper Klostergaard, Jason McCartney, Juan Jose Haedo, Lars Bak, Matthew Goss, Anders Lund og Jurgen Van Goolen.
Et Team Saxobank uden ambitioner??? … i hvert fald ikke om at vinde samlet. Men til gengæld kommer vi nok til at se et hold fuld af lykkeriddere.
Det var meningen at Nicky Sørensen skulle have haft lov (nok mest bare for at have prøvet det) til at køre for det samlede klassement. Men han er i stedet blevet forfremmet til det ambitiøse Tour-hold.
I stedet for stiller Saxobank med et spændende hold, der nok mest går efter etapesejre. Men det kan bestemt også blive ganske seværdigt. Prøv at forestille jer en Jens Voigt i hopla og uden nogen forpligtelser som hjælperytter? Det kan kun blive sjovt.
Derudover kan Cancellara få lov at rette op på hans kedelige sæsonstart, måske med én eller flere enkeltstartssejre. Haedo kunne også blande sig i den første uges utallige spurter. Meeeen husk lige, at en vis Mark Cavendish også er med i løbet. Så der bliver nok ikke mange foræringer til Saxobanks argentiner.
Men vi glæder os til årets første store etapeløb. Starten går næste lørdag d. 9. maj og løbet bliver selvfølgelig sendt på Eurosport.