21. etape – søndag 26. juli
July 25, 2009Montereau-Fault-Yonne – Paris, 164km
Vis letourdefrance.dk på et større kort
Så er det slut. Vinderen er fundet og de tre ugers hårdt slid skal fejres og nydes på den traditionelle sidste etape. Alt bliver som det plejer. Alle tager den med ro og nyder de sidste km ind mod Paris, og først når vi kommer herind bliver der kørt til for alvor. Man kan jo ikke køre stærkt med et glas champagne i hånden ;o)
Feltet plejer at komme ind i byen fra vest langs med Seinen og kan spejde ind imod Eiffel-tårnet. Men i år kommer de ind fra øst og kørrer bl.a. forbi Notre Damme, inden de rammer rundstrækningen.
Hvis du aldrig har været nede og se afslutningen er det absolut en oplevelse. Du skal ikke regne med at kunne følge med i selve løbet, endsige se hvem der vinder den sidste spurt. Men hele stemningen og festen, når rytterne kommer susende forbi 5-6 gange er helt fantastisk.
Et godt sted at stå er ved det danske hus på Champs-Elysées. Den gade kan de fleste finde. Gå så op imod triumfbuen på højre side af Avenuen. Ca. 200m før selve triumfbuen har du Maison Danoir, hvor du ud over Flora Danica kan se adskillige landsmænd. God tur!