Android til folket
May 17, 2010Sidste år fik redaktionen en pæn lille mail fra en advokat, som repræsenterede ASO. Han bad os pænt om at lade være med at bruge grafik som tilhørte Tour de France Societetet. Der havde ved en ren og skær “tilfældighed” sneget sig nogle etapeprofiler fra den officielle tour-side ind på vores lille ydmyge blog ;o) Nu hører vi jo ikke til dem som lægger os ud med ASO, så grafikken blev fjernet og vi måtte jo så finde andre metoder at referere til etaperne på.
Den slags er jo egentlig et kompliment. Da det må betyde, at der er nogen der gider at se på vores skriverier. Men hvad gør man så?….. hmmmmm…. Tjo, hvis nu man så nærer sig og lader være med at vise selve indholdet på sin egen side, men blot linker til selve kilden, ASO. Det kan de vel ikke have noget imod.
Men derfor gad man jo stadig godt at have etapeprofilerne nemt tilgængelige, når Tour’en går løs. Løsningen ligger som så mange gange før ved Google
Gå ind på vores cykelkalender og tryk på det lille plus i højre hjørne. På denne måde tilføjer du kalenderen til din egen google kalender, og har den dermed praktisk tilgængelig på din computer.
Men det hele bliver først rigtig smart på en smartphone. Har du eksempelvis en android-telefon, som har forbindelse til din google-kalender, ja så har du også en oversigt over samtlige etaper med i lommen. Vil du se etapeprofilerne for den enkelte etape, så trykker du blot på hyperlinket i kalendernoten. Vupti, så har du profilen vist fra ASO’s officielle kilde, hvilket vi jo selvfølgelig ikke kan vise her på siden

Iphone-folket behøver ikke at være nervøse. Der er ikke blandet noget flash ind over, så jeres steve-mobiler burde også kunne være med. Hvem ved… det kan såmænd være, at jeres iphone når at lære at multi-taske inden tour’en går i gang