Can’t blame him for not trying!

July 22, 2010

Dagens forside på l’Equipe kunne ikke være mere spot-on. Dagens store finale til toppen af Tourmalet kom kun til at handle om to mænd – Schleck og Contador. Manuskriptet var næsten skrevet på forhånd. Der var kun to roller. Og som en smuk, surrealistisk afslutning, så føltes det som om at der ikke var andre ryttere på bjerget overhovedet. Der var de to og ingen andre.

Missionen lykkedes desværre bare ikke. Andy kom aldrig fra Contador, så han kunne skaffe sig de livsvigtige sekunder inden lørdagens enkeltstart. Men man må i sandhed sige, at han døde med bukserne på. Holdet gjorde alt hvad de kunne i bunden, og Andy gjorde alt hvad han selv kunne, da de nåede km 10.

Andy’s ryk er længere og mere opslidende end Contadors korte giftige. Men det var desværre ikke nok. Lige godt hvad hvad han gjorde, så var den lille seje spanier i hans baghjul, hver gang han kiggede tilbage. Heldigvis havde Andy kræfter nok til at svare igen på det ene giftige hug der kom fra Contador i dag. Det hele endte i en gentleman-sejr. En gave. Contador får højst sandsynlig sin tour-sejr og Andy fik sin anden flotte etapesejr. Men ikke nok med det – også folkets meget betydningsfulde sympati.

Men det er ikke ovre før end den danske nationalmelodi er spillet på Champs Elysees ;-) Contador har trods alt ikke vundet helt endnu. Efter tre lange hårde uger, betyder det ikke så meget, om man er super specialist ud i enkeltstart. Det der betyder noget på nuværende tidspunkt er, hvor meget der er tilbage og skyde med. Så hvem ved, om Schleck måske kunne overraske alt og alle og køre et brag af en enkeltstart. Det tager også mere end 8 sek. for Contador at skifte hjul hvis han skulle finde på at punktere… Det er ikke slut endnu.

Dagens mand, som brød med de uskrevne regler (der er efterhånden nogle stykker), viste sig at blive Carlos Sastre. Samuel Sanchez var styrtet og Contador og Saxobank prøvede at vise fairness. Men det mente Sastre alså ikke at der skulle være noget af, og begav sig i stedet for ud på et intetsigende solotogt mellem udbryderne og feltet, der endte i absolut ingenting.

Det leder os så også frem til dagens mandfolk. Samuel Sanchez!!! Det så meeeget slemt ud, da han lå nærmest livløs på vejen og hans soigneur sad med hans hoved i sit skød. Man troede det værste. Men a’la Tom Simpson blev han sat op på cyklen igen og endte dagen en del lykkeligere end Simpson, nemlig næstbedst – lige efter Schleck og Contador. Imponerende!!!





Comments are closed.