‘Resultater’ på le Tour de France - dk
August 5, 2008
Sikke en fest det endte med at blive. Som en rigtig god film, havde dette års Tour det hele. Der var en spændende og anderledes indledning, der var skurke, der var helte, der var overraskelser og frem for alt var der en lykkelig slutning for første gang i mange år.
Den første uge blev en anderledes affære i år. Det måtte også gå anderledes, når man droppede prologen og startede med en klassiker-lignende første etape. En meget positiv oplevelse i den første uge, var Team Colombia der var med i det hele og alting og fik virkelig vist den nye trøje frem. Inden bjergene troede man også at Kim “Kirsten” kunne blive en seriøs podiemand og Brian Holm var helt forpustet over at skulle holde styr på alle de trøjer og etapesejre hans folk skrapede til sig. Mark Cavendish fik i den grad sit store gennembrud som landevejssprinter. Det bliver spændende at følge ham på banen i Beijing.
Så kom Pyrenæerne, hvor vil alle blev grundigt taget ved næsen af den lille “Copra”, Richardo Ricco og resten af Saunier Duval. De pilede op og ned af bjergene med et fantastisk antrit som ingen kunne følge… Det var også lidt for fantastisk. Heldigvis blev det afsløret at kobraen blot var en regnorm på speed, og han og resten af holdet forlod Tour’en. Leonardo Piepoli nåede da lige i farten at levere årets “griner”, da han sagde: “…øhhh jeg har taget det samme som Ricco? Hvad er der galt i det?”.
Cadel Evans så ud til at have styr på det hele efter Pyrenæerne. Han var i gult og havde ind til videre holdt konkurrenterne i skak. Der var kun ham den irriterende Luxemburger ved navn Schleck, som lå et enkelt sekund efter, men ham kunne han jo nemt klare i den sidste enkeltstart. Men der var et lille cykelhold ved navn CSC Saxobank som havde andre planer.
Dels snuppede Kurt Asle Arvesen lige en etapesejr foran stærke folk som Ballan og Elmiger. Men dette var kun en advarsel om hvad der skulle ske i alperne. Da feltet, eller resterne af feltet ramte Prato Nevoso i Italien, fik Evans virkelig noget at blive “nervoso” over. CSC Saxobank indledte den afgørende fight ved at isolere Evans og angribe ham til højre og venstre. Sastre endte med at komme fri sammen med overraskelsen Bernhard Kohl. De hentede “kun” 47 sekunder på Evans, men Frank Schleck kunne nøjes med endnu mindre. Han tog 9 sekunder på Evans og tog dermed den gule trøje fra ham.
Men det virkelige mesterstykke blev lavet af Bjarne Riis’ hold på legendariske Alpe d’Huez. Mellem Nevoso og dette bjerg var der ikke sket nogen forskydninger i klassementet. Det hele skulle afgøres på dette sidste bjerg. Man kunne være nervøs for at favoritterne ville lurepasse på hinanden, men i det sekund det begyndte at gå op ad angreb Carlos Sastre – og de så ham aldrig igen. Manden uden hold, eller Cadel Evans som hans mor kalder ham, måtte nu selv ud af busken. Selvom Frank Schleck kørte i gult skulle han ingen steder, når hans kaptajn var i angreb. Til gengæld kunne Frank og årets åbenbaring, lillebror Andy Schleck, sidde og prikke til Evans med det ene skinagreb efter det andet.
Sastre vandt etapen til Alpe d’Huez på flot angreb og på fabelagtigt holdarbejde af hans uselviske kollegaer. Og den mørbankede boksebold Cadel Evans mistede 2′15″ til spanieren. Det betød at Sastre nu var i gult med et forspring til Evans på 1′34″. Cadel Evans’ store idol Miguel Indurain, havde kunne vinde samlet, hvis han havde skulle hente 1½ minut på den sidste enkeltstart. Men Australieren skuffede fælt og kørte ikke den knusende enkeltstart som var nødvendigt. Sastre kørte derimod en fornuftig tid og havde stadig 58″ at give af ved stregen.
Dagen efter kunne han lade sig hylde som den flotteste og reneste vinder i en del år. Og ikke nok med det, så snuppede unge Andy Schleck den hvide trøje og CSC Saxobank vandt holdkonkurrencen med et kvarter til nummer to. Den kedelige afventende Evans blev slået på smukkeste vis, af et hold der gjorde alting rigtigt i den sidste uge.

July 27, 2008
Efter et af de mest fantastiske cykelløb…og reneste jeg nogen sinde har fulgt, bliver de næste dage lidt underlige.
Man kunne godt tænke sig et par etaper mere og der plejer jo altid at være nogle verserende dopingsager man følger for at få den endelige afgørelse af 3 ugers tour.
Men ikke i år – i år fik vi et helt andet løb…et løb der ikke blev vundet af den bedste enkeltstarter eller en dopet klatre…men af en sympatisk rytter der gennem hårdt arbejde, mange års erfaring og sidst men absolut ikke mindst – et fantastisk hold….verdens mest fantastiske! tog årets sidste gule trøje med hjem.
Sastre har troet og arbejdet på projekt Tour Sejr 2008 fra sæsonens start…mon ikke Riis har haft indflydelse der? Helt klart…og netop i år mere end nogensinde!
Det var sjovt at lægge mærke til at dagens etape blev vinket igang af en meget glad Tour direktør…han kunne ikke ønske sig nogen bedre Tour vinder til hans “Genfødte Tour” end Carlos Sastre – der er vellidt i feltet…kører på et “Rent” hold der spreder intern dopingkontrol der virker…og i år, en meget spetakulær rytter på bjergetaperne.
Riis har nået et stort mål – at vinde Tour de France med sit eget cykel hold og med en rytter der næsten har været med på hans hold fra starten….og der er nu slået det sidste søm i, at Riis skaber vindere! Dette vil ikke gøre det sværere at tiltrække nye talenter – og beholde stjerner.
Nu glæder jeg mig allerede til at følge CSC resten af året – og se hvordan Riis vil løse hold udfordringerne næste år. Kan han holde på 2xSchleck hvis de ikke kommer til at køre for Tour Sejr 2009? eller gør de?
Vil Sastre køre som hjælperytter for en Andy Schleck som jeg tror kunne vinde over en Contador næste år?
Jeg tror Andy vinder Tour de France 2009…og jeg kan næsten ikke vente til at følge det – Go’ Tour!
July 8, 2008
Den længste enkeltstart i historien var på 139km. Den blev kørt i 1947 og blev vundet af Raymond Impanis, som gennemførte på 3,5 time.
Den længste enkeltstart i nyere tid var i 1987, og var på 87,5 meningsløse km, som blev vundet af Stephen Roche. Mon der var nogen sprintere der mistede tid den dag ;o)
De mest tossede enkeltstarts-påfund var dog i 1978, hvor der blev kørt en holdenkeltstart på 153km og i 1936, hvor der blev kørt ikke mindre end fem holdtidskørsler. Mon ikke CSC Saxobank havde vundet den Tour ;o)
March 13, 2008
…så har vi rundet 1000 besøg siden vi fik vores tæller på for ikke så længe siden – og så midt under Paris-Nice
Tak til jer der har været forbi – og på gensyn….og husk, i er meget velkommen med idéer, forslag og deltagelse.
October 27, 2007
1. Cadel Evans, Predictor-Lotto, Australien – 247
2. Davide Rebellin, Gerolsteiner, Italien – 197
3. Alberto Contador, Discovery Channel, Spanien – 191
4. Alejandro Valverde, Caisse d’Epargne, Spanien – 190
5. Oscar Freire, Rabobank, Spanien – 182
6. Denis Menchov, Rabobank, Rusland – 172
7. Kim Kirchen, T-Mobile, Luxembourg – 165
8. Damiano Cunego, Lampre-Fondital, Italien – 165
9. Samuel Sánchez, Euskaltel-Euskadi, Spanien – 159
10. Vladimir Karpets, Caisse d’Epargne, Rusland – 145
11. Alessandro Ballan, Lampre-Fondital, Italien – 135
12. Carlos Sastre, Team CSC, Spanien – 127
13. Alessandro Petacchi, Milram, Italien – 120
14. Levi Leipheimer, Discovery Channel, USA – 118
15. Andy Schleck, Team CSC, Luxembourg – 111
16. Riccardo Riccò, Saunier Duval-Prodir, Italien – 111
17. Fränk Schleck, Team CSC, Luxembourg – 101
18. Thomas Dekker, Rabobank, Holland – 95
19. Robbie McEwen, Predictor-Lotto, Australien – 88
20. Christophe Moreau, Ag2r Prévoyance, Frankrig – 88
21. Tom Boonen, Quick Step, Belgien – 87
22. Paolo Bettini, Quick Step, Italien – 82
23. Stuart O’Grady, Team CSC, Australien – 79
24. Jens Voigt, Team CSC, Tyskland – 78
25. Stefan Schumacher, Gerolsteiner, Tyskland – 78
26. Erik Zabel, Milram, Tyskland – 73
27. Robert Gesink, Rabobank, Holland – 71
28. David López, Caisse d’Epargne, Spanien – 71
29. Leif Hoste, Predictor-Lotto, Belgien – 70
30. Leonardo Betagnolli, Liquigas, Italien – 70
31. Thor Hushovd, Credit Agricole, Norge – 70
32. Andreas Klöden, Astana, Tyskland – 67
33. Paolo Savoldelli, Astana, Italien – 66
34. Daniele Bennati, Lampre-Fondital, Italien – 65
35. Vladimir Efimkin, Caisse d’Epargne, Rusland – 65
36. Juan José Cobo, Saunier Duval-Prodir, Spanien – 64
37. Allan Davis, Discovery Channel, Australien – 64
38. Gilberto Simoni, Saunier Duval-Prodir, Italien – 62
39. Michael Boogerd, Rabobank, Holland – 57
40. Mikel Astarloza, Euskaltel-Euskadi, Spanien – 56
41. Johan Van Summeren, Predictor-Lotto, Belgien – 54
42. Tadej Valjavec, Lampre-Fondital, Slovenien – 54
43. José Ivan Gutierrez Palacios, Caisse d’Epargne, Spanien – 54
44. Haimar Zubeldia, Euskaltel-Euskadi, Spanien – 53
45. Franco Pellizotti, Liquigas, Italien – 52
46. Vladimir Gusev, Discovery Channel, Rusland – 48
47. Roger Hammond, T-Mobile, Storbritannien – 45
48. Igor Anton Hernandez, Euskaltel-Euskadi, Spanien – 45
49. Yaroslav Popovych, Discovery Channel, Ukraine – 45
50. David Millar, Saunier Duval-Prodir, Storbritannien – 43