‘Tour ruten’ på le Tour de France - dk
July 20, 2009
Martigny – Burg-Saint-Maurice, 159km
Det er godt at rytterne ikke skal vise pas når de krydser grænser. Denne etape starter i Schweiz, går gennem Italien og slutter i Frankrig. Netop stykket igennem Italien er arangørernes lovhjemmel til at udelukke Alejandro Valverde. Han har fået en dom for doping af den italienske dopingmyndighed og må ikke køre cykelløb i Italien. Ergo, bye bye Tour de France.
Terrænnet er alper når de er bedst, op ned, op ned. Det er en forholdsvis kort etape og den første stigning uden for kategori begynder nærmest ved etapestart. Så man skal holde sig til lige fra start. Desværre slutter etapen ikke på en bjergtop, men neden for sidste bjerg. Derfor bliver det afgørende for favoritterne hvor gode de er til at køre nedaf. Det plejer ikke at være Contadors ynglingsret. Spændende dag!!!
July 19, 2009
Hviledag i Verbier…

July 18, 2009
Pontarlier – Verbier, 207,5km
Så skal vi til Schweiz. Den første alpeetape drager i i nabolandet til målbyen Verbier. Det fordrer som regel på at en lokal helt prøver på at vise sig frem. Kunne være lidt sjovt hvis ikke Cancellarra er bundet af for mange opgaver og kunne køre sin chance. Han beviste jo for nyligt i Schweiz rundt, at han sagtens kan kører opad, og afslutningen er “kun” en kat. 1 stigning. Så det bliver formentligt ikke de aller hårdeste hunde der kommer til at slås om dette ben. Dog skal alle holde sig til.
July 17, 2009
Colmar – Besancon, 199km
Sidste chance inden champs elyssees for sprinterne. Eller det vil sige dem der er tilbage i løbet ;o) Der er tale om en forholdsvis flad mellemetape. Men efter de mellemstore bjerge i går, er der nok mange folk der er trætte og samler kræfter til alperne. Med mindre man som sprinter har sidste arbejdsdag ;o)
Det vil vise sig, om dagens udbrud har hår nok på brystet til at holde hjem, eller om vi ender i den forudsigelige massespurt.
July 16, 2009
Vittel – Colmar, 200km
13. etape er en oplagt mulighed for et godt gammeldags heldagstogt af en enkelt rytter. Virenque gjorde det, Jallabert gjorde det og Rasmussen gjorde det også… rev en hel dag ud af kalenderen, hvor man satsede alt på ét langt udbrud.
Spændingen er ikke særlig intens på sådan en dag, men det er meget underholdene og det er den slags ekspeditioner der skaber helte man husker. For nogle har formålet med sådan et togt været at skrabe point sammen til bjergtrøjen. Det kan også sagtens blive tilfældet i dag, hvis trøjen ikke allerede sidder klistret fast til en enkelt mand efter pyrænæerne.
Det kan dog også sagtens ende med et større udbrud, hvis der melder sig folk der kan arbejde godt sammen. Denne dag i Vogeserne er i hvert fald en udemærket appeterif inden alperne, hvor klassementet for alvor skal afgøres.